
Folkeuniversitetet i København meddeler at forelæsningsrækken 8.februar - 18. april: Francesco Petrarca - digter og tænker
ER AFLYST PÅ GRUND AF FOR FÅ DELTAGERE.
HUSK at MAN SELV KAN LÆSE
Francesco Petrarca: Canzoniere eller Sangenes Bog på danske vers ved Søren Sørensen. Forlaget Multivers Kbh 2011.
SE også www.ordret.dk/Petrarca
Og man kan jo også høre:
Petrarca i Bakkehuset
Vel veed jeg, man Petrarca burde være,
Naaer man til Laura skrive vil Sonetter
J. L. Heiberg
Sådan skrev et tidligere plejebarn i Bakkehuset, nemlig Johan Ludvig Heiberg o. 1840, og det kan meget vel havde været netop i Bakkehuset at han i sin tid stiftede bekendtskab med den store italienske 1300-tals lyriker, Francesco Petrarca. Knud Lyne Rahbek og fru Kamma hørte til Petrarcas beundrere sammen med Schack von Staffeldt, Oehlenschläger og Ingemann.
Rahbeks tidsskrift trykte Oehlenschlägers oversættelse af Canzone ved Kilden i Vaucluse i 1804, 500-året for Petrarcas fødsel. Det var det første af dennes digte der nåede et større publikum i Danmark, men der skulle gå yderligere 200 år, før et større udvalg forelå på dansk. Først i 2011 udkom Petrarcas samlede digte i dansk sprogdragt, dem han selv kaldte Brudstykker på folkesproget - Rerum vulgarium fragmenta. En bogtrykker gav o. år 1500 de 366 digte titlen Canzoniere, dvs. Sangenes Bog, som de nu hedder på dansk.
Petrarcas oversætter, lyrikeren Søren Sørensen, læser op af Sangenes Bog og fortæller om den skønne Laura fra det skønne Provence, hende Petrarca skrev ikke blot sonetter, men også andre forfinede digte til fra og med deres første møde i 1327 og til længe efter hendes død i peståret 1348.
Petrarca og digte til Laura torsdag den 9. februar kl. 19.30 i Bakkehusmuseet, Rahbeks Allé 23.
Pinsepoesi, Petrarca og Padova - danske digtere i Nordøstitalien: foredrag i LOF-Skolen, Mariehøj, Gl. Holte tirsdag den 6. marts 2012
.
Venedig, Padova, Arquà Petrarca, Verona: byer hvori verdenslitteraturen udspiller sig: Shakespeare, Goethe, Shelley, Byron, Thomas Mann, Marcel Proust, James Joyce, Hemingway. Dante boede i Verona, Petrarca først i Venedig, siden i Padova og til sidst i Arquà som han gav navn til: Arquà Petrarca.
Men også danske digtere har været her: Staffeldt, Ingemann, Drachmann, Sophus Claussen, Tom Kristensen, Frank Jæger og Søren Sørensen selv. Megen dansk litteratur har også fundet emner og motiver her - og mest handler det om digte, for Sørensen har samlet danske digte om Italien til en antologi Tre Sole Er Ikke For Meget (se nedenfor), og den danner grundlaget for foredraget.
Nogle af de bedste danske digte har motiver herfra. Byerne og det omgivende landskab er spændende, det er digtene også. Så når Drachmann spørger om nogen vil vide hvad forår er, så kunne Sørensen spørge om nogen vil vide hvad poesi er - og i begge tilfælde lyder svaret: så kom med mig til pinsepoesi, Arquà Petrarca og Veneto.
Tilmelding på tlf. 4580 6700, info"lofskolen.dk eller via http://www.lofskolen.dk/foredrag/dofo/hold/22143.
Tre Sole Er Ikke For Meget
Antologien over 101 danske digte med motiver fra Italiens landskaber fra Venedig over Firenze, Rom og Sorrento til Sicilien og Sardinien, skrevet af de bedste danske digtere gennem 210 år med en fyldig og instruktiv indledning om den italienske inspiration til dansk litteratur, udgivet på Forlaget Mellemgaard.
Antologien præsenteredes i Det Poetiske Bureaus Bogkælder TORSDAG DEN 8. DECEMBER kl. 20. Adressen er Møllegade 23 på Nørrebro.
Rejse til Venedig, Padua, Verona og Arquà Petrarca med Schønberg MusikogRejser i pinsen 2012, se www.schønbergmusikogrejser.dk

Se mere om mit maleri på maleri
Emne: Tre sole
Dato: 2. september 2011 08:56
Kære Søren
I går kom Tre sole er ikke for meget - og det er da en herlig bog at indgå
i. Det er en rigtig god idé at samle de mange nye Italiensdigte, for vi har
jo altid vidst, at vi i Danmark har megen ældre litteratur stærkt inspireret
af mødet med italiensk landskab og kultur. Jeg håber, at du - og alle vi
andre får glæde af. Varm tak for din store indsats!
Bedste hilsner
PIA TAFDRUP
!!!!!!
**********
SÆRTRYK af hefter med udvalgte digte à 20 kr. + porto:
Polyglot poetry Poësie polyglotte Mehrsprachliche Dichtung
Italienske digte
Digte fra Vaucluse
finlandsdigte fra alle årene
SophienholmSonetter
************************************
***
L