Nyheder fra ordret.dk
Torsdag den 9. februar kl. 14.00 Station København på FM 102,9: samtale mellem Kate Larsen og Søren Sørensen om dennes digte og forfatterskabet i bredere forstand. Interviewet vil blive bragt på andre tidspunkter hen over de kommende uger. Kate Larsen har tillige indlæst: eventyret Da mønboerne fik fingre fra Skrædderens enke og andre eventyr (1995) og tekster om digteren og maleren Gustaf Munch-Petersen (f. 1912) årets danske klassiker. Interview og oplæsningen gentages, se Station Københavns program på nettet.
Shakespeareforestillingen på Det kongelige Teater har i visse anmeldelser fremkaldt en undren over hvad en sonet egentlig er og hvad det specielle ved den er. Der er tre slags af den: Petrarcas/den italienske (den rigtige!), den franske og den Shakespeare'ske. Mine sonetter er hyppigst efter italiensk mønster, jeg har som andre danske digtere af og til brugt den franske model, og en enkelt gang - i digtsamlingen Strandlangs - en Shakespeare'sk, tilmeld rimløs.
En læresonet
Når indfald efter indfald står og damper, og frie tankers form er i sin vorden, så står sonetten klar og tar akkorden, missiler ligger ladt på hjernens ramper.
Sonettens metrum er et femtal jamber, og antal linjer (vers) er altid fjorten, hvortil den for at komme helt i orden skal lade rimet blusse op som lamper.
Således ser man rimene slå følge, og klassisk skal de være feminine og klamre i kvartetten for at sprede
sig ud til sidst som i en aftens bølge og holde tankespindets tråde fine som den sonet Petrarca gjorde rede.
Søren Sørensen 6.11. 2007
Denne her derimod er fransk, som hos Pierre de Ronsard:
Hommage à Venus indtaget i Sophienholmsonetter 2006
O, Venus aux belles fesses i slottets sale! Du står med løftet chiton dér og blotter Gudindekroppens fyldigt-runde godter, Din dobbelthed, den fyldigt-runde hale
Hvis smilehuller ler som de vil tale Og gøre nar af tidens sansculotter. Beundringsværdigt håner du komplotter Med bagens skønhed imod dit regale.
- Vi ved, min Venus, vel at det var Sergel Som runded dem så smukt med fil og smergel, Til alle mandfolks fryd i slottets haller,
Var Adam gjort af ler, blir vi til mergel Ved synet af guddommelige balder Og frugtbargør en mytes gyldne alder.
Se: det er rimene i de sidste 2 x 3 linjer der afviger fra det italienske mønster.
William Shakespeare Sonnet XVIII: Shall I compare thee to a summer’s day
Skal jeg nu si’e du er en sommerdag? Din dejlighed, dit sind har færre brist; Nyt løv i maj får vindens barske slag, Og somren selv har alt for kort en frist.
Til tider gløder himlens blik for hedt, Og ofte dæmpes solens gyldne klang, Af godtvejr får vi af og til for lidt, Tilfældigt eller ved naturens gang.
Din sommer derimod blir aldrig bleg, Den pragt du ejer, dæmpes ikke ned, Og Døden praler ikke: han fik dig Når tiden skifter, det blir evighed.
Mens folk kan ånde, øjne se endnu, Har dether liv, og liv af det får du.
**** Som man ser, i virkeligheden en helt ny digtform: den Shakspeare'ske sonet: 3 x 4 med krydsrim + 1 x 2 med parrim.
Dagbladene indeholder i december oversigter om de vigtigste udgivelser i 2011. Såvel litterært som litteraturhistorisk kan der vel ikke være tvivl om at den absolut vigtigste er FRANCESCO PETRARCA: CANZONIERE ELLER SANGENES BOG PÅ DANSKE VERS - den komplette udgave 2011 fra Forlaget Multivers?
Gustav Munch-Petersen (1912-1938) årets danske klassiker 2012. Efter den store succes med Klaus Rifbjerg som dansk klassiker 2011 har komiteen for den danske klassikerdag udset digteren, forfatteren og maleren Gustaf Munch-Petersen som klassiker for 2012, hundredåret for hans fødsel.
Æ war knæjt, det war krig.Årbogen JUL i THY 2011, redigeret af Jørgen Miltersen, indeholder et essays om mine forældre, søskende og mit barndomshjem. Køb den i boghandelen. Se Essays.
Thomas Tranströmer og Nobelprisen 2011. Thomas Tranströmer mødte jeg første gang til Bellmandagene på Gotland i pinsen 1995. Det var ikke meget han kunne sige, men fik fremtvunget en varm anerkendelse af mine digte. Vi optrådte på Fårö og inde i Visby. Siden har vi været på programmet sammen bl.a. i Landskrona og Helsingborg, og det har hver gang været en helt speciel oplevelse, lige så intens at være sammen med ham som hans digte er når man læser dem. Vi er jo begge Østersø-forfattere: hans Östersjöar, min Öarna i Östersjön. Det var före radiomasternas tid, som Tranströmer skriver i det første digt om Östersjön, ... den underbara labyrinten av öar och vatten. Også andre motiver kan man finde i begges digte: Väinämöinen, den store seer-digter i Kalevala, Goethe, mange andre digtere, musikken, Nilen. Hos ham ikke et ord om Bellman. Men det var ham vi mødtes om på Fårö i 1995.
|
|
Beskrivelse: