Mød forfatteren Søren Sørensen
Så ved han at fortælle;
Jeg gjorde mig da rejseklar,
Søren Sørensen læser af sine digte fra Utah, Provence
eller Ægypten
Verdens Poesidag søndag d. 21. marts 2010 Poesi om Verden i dag
eller
Jorden rundt i firs digte
Næsten alle aktive lyrikere har modtaget stærke indtryk
på rejser eller under ophold rundt om på Jorden; mange har
et vist forhold til bestemte fremmede lande, og visse lande spiller
en rolle i lyrikken, bl.a. i kraft af de fremmede digtere vi er påvirket
af.
Dansk lyrik i dag knytter dermed an til en stærk tradition i europæisk
lyrik: allerede Petrarcas sonetter fra Ardennerne, næsten al Byrons
digtning, Heines, Sophus Claussens, Gunnar Ekelöfs.
Phileas Foggs rute Jorden rundt gik fra London over Brindisi- Aden-Bombay-Calcutta-Singapore-Hongkong-Yokohama-San
Francisco-New York-Liverpool og tilbage; den er vi ikke bundet af, mens
på den anden side et stort antal af nutidige digte stryger forbi
London, Paris, Provence, Toscana, Rom, Napoli, Det Græske Øhav,
Jerusalem, Arabien, Indien, Kina, Japan, USA fra kyst til kyst. Andre
gør Tyskland, Benelux, Wien, Balkan, Prag, Estland, Rusland,
de nordiske lande, Grønland samt Ægypten, Sahara, Spanien,
Portugal, Sydamerika, New Zealand. Hvor ikke?
Sørens digte knytter sig Provence, Petrarcas lyriske hjemegn,
til det sydvestlige USA og Ægypten, men lige så meget til
Finland, Åland og Sverige osv. Detat rejse er ikke bare at leve,
som H.C. Andersen hævdede, det er også at skrive på
det fremmede, det nye, det anderledes og anderledes farverige.
Arrangører Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe, De Skønlitterære.
Arrangørgruppe: Ole Bundgaard, Marianne Larsen og Søren
Sørensen
STEDET: Løve's Bogcafé, Vesterbrogade 97b/Matthæusgade
46, København V
TIDEN: søndag den 21. marts kl. 15.00
Korte
Luciasangen
På en blog www.religion.dk præsenteres en tekst med omkvædet "Santa Lucia" som "Luciasangen".
Forfatteren synes ikke at være bekendt med at der siden 1975 har været en evangelisk salme på melodien. Se den her:
Først var det stærke
ord:
Lyset skal komme
Over den den nye jord,
Fylde det tomme.
Alting blev til ved ord,
Ordet i lyset bor.
Helligt er livet. Helligt er livet.
Engelen bragte ord,
Fulde af gåde:
Jomfru skal blive mor,
Helligånd råde.
Livet blev til ved ord,
Ordet i livet bor.
Helligt er livet. Helligt er livet.
Lys over jorden steg,
Stjernen ved stalden,
Og dødens mørke veg
På lysets kalden.
Barnet på kvindens skød,
Lyste som Herren bød.
Helligt er livet. Helligt er livet.
I denne mørke tid
Kender vi varmen
Fra denne moder blid
Med barn på armen.
Ordet som blev til kød
Sådan som Herren bød.
Helligt er livet. Helligt er livet.
Den blev til i en ret speciel
anledning. Provst Herlufsen kom til Sakskøbing kirke og mødte
der Sakskøbing kirkes skolekor der gik lucia og sang den danske
udgave af den gamle svenske hyldest til helgeninden Lucia. Den var Herlufsen
ikke tilfreds med, og spurgte om ikke pigerne kunne synge Herren Jesus
i stedet for. I det mindste.
Det fremkaldte en krise mellem provsten og korlederen, og i et par år
kom pigerne ikke og sang ved kirkens julesangsaften.
Så fik koret ny leder, og provst Herlufsen stillede få dage
efter på skolens kontor og forelagde den ny skoleinspektør
alle sagens akter - og de var mange. Situationen var i enhver henseende
utilfredsstillende, og dermed også for alle parter.
Skoleinspektøren viste sin gode vilje og lovede at se på sagen. Men: idet provsten skulle til at gå, vendte han sig om i døren og udbrød: "Men, Sørensen, De kunne jo også skrive en ny tekst!"
Den slags siger man ikke ustraffet til en digter. Samme eftermiddag efter skoletid modtog provsten Først var det stærke ord. Den blev taget i anvendelse, den kom i Lolland Falsters Stifts Årbog, mange præster stiftet over glædede sig ved mødet med den, den blev taget op i mange kirker og skoler. Pigerne var glade, forældrene var glade, menighedsrådet var glad, provsten af samnme grund glad.
Frederik Paludan-Müller 7. februar 1809 - 7.februar 2009
...hvad er den unge Paludan-Müllers digtning andet end en skønhedsdrøm af fin, æterisk sanselighed, et spind af morgenskærets rødme og konkyliens perlemor, af regnbuens fagre skærhed og jomfruens sarte, rene former... Valdemar Vedel 1890. ... en af dansk digtnings mest nådeløse tidskritikere. Uffe Andreasen 2001.Klassikeren, klassicisten og klassikerne
Spørger man hvad digte handler om, risikerer man at få svaret: Om livet og verden. Det behøver ikke at være forkert, der er ikke ret meget andet digte kunne handle om. Nogle digtværker gør det i højere grad end andre, nemlig dem der så at sige samler sig i et billede af mennesket i livet og verden, som når en digter ved navn Dante Alighieri sender en mand der også hedder Dante ind i de mørke, dybe skove og forvildet fra den vej jeg burde følge... på vores vandring gennem livet . Eller når en senere digter ved navn J.W. Goethe lader os møde en stakkels nar der er akkurat ligeså klog som før han var, hvorfor livet også har mistet sit skær, skønt narren med brændende id til bunden trængt i filosofi, studeret medicin og jura med flid, desværre også teologi . Eller der hvor Henrik Ibsen lader sin vandringsmand til slut indse at han er et løg , en plante uden kerne, et menneske uden sjæl, en som alene er sine handlinger.Læs videre i MAGASIN fra Det Kongelige Bibliotek 22.årg. nr. 3 september 2009
AF FULD HALS
Søren Sørensen: Af fuld hals. Akvavitvers og -viser. Forlaget Bostrup. ISBN-nr. 987-87-92000-48-4.Bogens 55 sider er rigt illustreret med akvareller af Søren Sørensen selv. Netop udkommet.
Det er umoralsk at drikke brændevin. Hvis man ikke synger. Denne leveregel lærte visernes digter af en finlandsk diplomat, og selve ideen om at synge en snapsevise, før man drikker, var Søren Sørensen fortrolig med fra ungdommen af.
For Søren Sørensen har det derfor været nærliggende at skrive små moralske vers til bordbrug. Den danske skik med at skrive lejlighedssange til middagsselskaber har givet anledning til andre lidt længere viser, og i sagens natur til melodier bl.a. af Bellman, alle forventes at kunne. Drikkevisen har en kulturhistorie, der strækker sig flere årtusinder bagud, til de gamle grækere. Den blev dyrket med iver af middelalderens omstrejfende studenter, af herreklubberne i 1700-tallet og af 1800-tallets studentersangere. Med Af fuld hals har vi fået en fornyelse af den ædle tradition.
Drik din snaps - men syng først.
Af fuld hals. Akvavitvers og -viser er udkommet på forlaget Bostrup og koster 149 kr.
Den kan bestilles hos:
Lise Bostrup, Herlufsholmvej 11, 2720 Vanløse eller Bostrup@hum.ku.dk
Jan Mårtenson: Digte indefra med forord af Benny Andersen.
På dansk ved Søren Sørensen. Forlaget Bostrup. Udkommet 9. oktober 2009.Korte digte fra Jan Mårtensons tid på sindssygehospitalet, mange med henvisninger til andre, digtere som malere, der har været igennem samme oplevelser. Bogen er usædvanligt fornemt anmeldt i svensk presse.
Haikuer
Se haikuer af Sørens på www.haikudanmark.dk: Tricolore, Burmamunke, Dortealiljer, Haiku i marts og Haiku på Hald/Skredrim.Digte
Se digtene Ordløst, Antistrofer og Now's the Time på www.ordloest.dk, en antologi med 119 digtere i Dansk Forfatterforening, redigeret af Kenneth Krabat og Lonni Krause.De tre digte (fra 2009) udgør tre digterportrætter: et selvportræt plus to læremestre: Erik Knudsen og Danny Turéll. Se også antologien ORDLØST på nettet, illustrationer og digte.
25 års forfatterjubilæum
I foråret 1984 udsendte Bibliotekscentralens Forlag en essaysamling "Oplevelser med Nordisk Litteratur", en bog der blev en stor succes også i Sverige og Norge.I de seks essays foretog Søren Sørensen nemlig en række sammenstillinger af værker fra de nordiske litteraturer, noget der virkede uvant og originalt. Foreningerne Norden købte store dele af oplaget og delte bogen ud til skoler, studerende o.a. Det var den første egentlige bog forfatteren fik udgivet.
Tidligere havde han skrevet essays og artikler til aviser og tidsskrifter og bidraget til undervisningen i dansk, norsk og svensk med flere vejledninger. Også digte og sange var blevet trykt i bladene, ligesom mange skoler spillede hans dramatik. Fra 1985 kom det til at gå stærkt. Da var han blevet fri forfatter efter 25 år i folkeskolens tjeneste og kunne nu koncentrere sig om at skrive. Endnu i 1985 udsendte Danmarks Radio som middagsføljeton hans roman Himmelsmeden, der bygger på finske myter og sagn - og 1985 var 150-året for udgivelsen af det finske nationalepos Kalevala, og i 1988 udkom romanen i bogform med illustrationer af Thormod Kidde.
En redaktion under forsæde af forligskvinden Mette Koefoed Bjørnsen henvendte sig til Søren Sørensen og bad ham skrive lærebøger i Nordens historie for folkeskolen, og samtidig kom Nordisk Råd og bestilte en bog om samme emne for det voksne publikum, principielt i hele Norden.
De tre værker udkom 1986, 1987 og 1988. Også en nordisk idéhistorie for børn kom til efter ønske fra Mette Koefoed Bjørnsen. En finlandsk professor i undervisningslitteratur karakteriserede idéhistorien som en kombination af H.C. Andersens stil, Georg Brandes' belæsthed og Sørensens egen fortællelyst. Historiebøgerne vandt nordisk berømmelse i hvad anmelderne betegnede som det enestående helhedssyn på alle de nordiske folks udvikling. Kun Venstrepressens anmelder var negativ, men han indrømmede bagefter at han heller ikke havde læst den!
I forlængelse af Nordens Historie - en Folkebog med forord af fhv. statsminister Anker Jørgensen, dengang præsident for Nordisk Råd, udsendtes i 1992 samleværket Øerne i Østersøen - før og nu både på dansk og svensk; i 1999 kom en lidt forsinket estisk oversættelse. Flere andre populærvidenskabelige værker så dagens lys, men i de følgende år koncentrerede Søren Sørensen sig ellers om sine romaner og kunsteventyr.
Thisteds mytologi kaldte han de to historiske skrøniker om fødebyen ved Limfjorden, Don Juans Døtre og De Moderløse. Anmelderne overså helt Skrædderens Enke og Andre Eventyr (1995); først senere har litteraturhistorikere fået øje på dem og fremhævet deres virtuose sprogkunst og finurlige humor.
Det tredje fase i Vedbækforfatterens udvikling blev bestemt af lyrikken. Digte og sange har Søren Sørensen skrevet helt fra skoleårene, men sidst i 90'erne vaktes hans poetiske åre til nyt liv, og siden er digtsamlingerne kommet, den ene efter den anden, i 1998 Fra Genesis til Golgata, i 2001 både Strandlangs og Boghøkersange, i 2006 Sophienholmsonetter og senest i 2008 den anmelderroste Troldspejl og andre digte.
Ind imellem sine egne digte har han været stærkt optaget af at oversætte andres: et bind med overvejende finske og estiske poesier i 1997, i år 2000 både den finske Timo Malmis digte fra Grønland og et udvalg af Carl Michael Bellmans mest sangbare viser, 2003 og 2007 henholdsvis Anna S. Björnsdóttirs nye og Jónas Hallgrímssons klassiske islandske digte. Et hovedværk i forfatterskabet udgøres af hans store udvalg af den italienske 1300-tals absolutte mesterlyriker Francesco Petrarcas verdensberømte sonetter og canzoner - den første egentlige vinduesåbner til Canzoniere, efter at vi på dansk kun har haft P.L. Møllers 10 oversættelser fra 1847 og nogle få enkeltstående gendigtninger.
I alt 50 værker på 25 år.
Parallelt med bogudgivelserne har Søren Sørensen bidraget flittigt til blade og tidsskrifter, antologier og årbøger, og udvalg af hans digte er offentliggjort på russisk, persisk og arabisk. Som formidler af klassisk nordisk og europæisk litteratur har han fungeret både som foredragsholder og organisator i litterære selskaber. Selskabet Bellman i Danmark blev stiftet på hans initiativ i 1993, seks år senere tilkom samrådet for de litterære selskaber på samme måde, og begge steder har han været formand i alle årene.
Et tredje initiativ er den danske klassikerdag. I sine unge år underviste han realklasser i den gode litteratur, de sidste mange år har klasseværelset været lidt større. Senest har han forelæst om Frederik Paludan-Müller i anledning af at denne havde 200 års fødselsdag, og om Dantes indflydelse på dansk litteratur 88 år efter at pladsen foran Glyptoteket i centrum af København fik navn efter manden der rejste gennem både himmel og helvede.
"For øvrigt mener jeg at P2 skal bevares hos DR. Afskaffelsen af alle kulturkanaler må standses. Her går grænsen."
Hvorfor lige Dante?
I Københavns kommune har kun to digtere fra udlandet fået en plads: Bellman i Vognmandsparken og Dante på H.C. Andersens Boulevard.Oven i købet er der et Dantemonument; Bellman har intet monument, og ham har man anbragt i et komponistkvarter. Hvorfor så lige Dante? Og hvorfor ikke Petrarca hvis indflydelse på europæisk litteratur er så langt større? På dansk har vi tre oversættelser og én fri genfortælling af Den guddommelige komedie, og hele to værker om Dantes liv og digtning, mens vi på den anden side først i de sidste år har fået oversættelser af Petrarcas italienske digte og latinske breve samt artikler og afthandlinger om hans liv og digtning.
Forslag om et monument for Dante blev fremsat i 1921, 600-året for digterens død. Den italienske gesandt, Københavns kommune, Ny Carlsberg Fondet og skibsreder H.N. Andersen sørgede for tilladelser og penge, for at det italienske kongepar kom på besøg til grundstensnedlæggelsen. Digteren og Italiensvennen Helge Rode forfattede indskriften, Rom sendte søjlen, Firenze portrætrelieffet af Dante Alighieri.
I Søren Sørensens nyeste digtsamling Troldspejl og andre digte 2008 handler et af digtene om nutidig læsning af Den guddommelige Komedie. Festival hedder digtet:
|
Min dattersøn tog Dante med Og de stod af i Roskilde Gik side om side ud til Dyrskuepladsen Sagde ikke noget særligt De gik i Roskilde Det var den brede vej Der tales om I flere skrifter |
|
Kigged Dante efter Dyrene? Det må lades usagt Og løver færdes ikke frit I Roskilde Lisså lidt som losser Ulvinder går i fåreklæder Og har hestehaler Bundet op i baseballkasketten. |
|
Ellers kendte han Det hele alle de elskende Fra tidernes morgen Den samme Guddommelige komedie I følelsernes mørke, dybe Skove... |
Troldspejl og andre digte
LektørudtalelseAnvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Troldspejl er en digtsamling for læsere med deres klassiske dannelse på rygraden og med en god portion indsigt i poesiens litteraturhistorie
Beskrivelse
Søren Sørensen er en særdeles stil- og formbevidst digter, som gerne skriver op mod tidligere tiders lyriske udtryksformer, og som samtidig fylder sine digte med kunsthistoriske referencer.
Flere af digtene driver endda formefterligningen så vidt, at resultatet snarere får karakter af stiløvelse eller pastiche end af personlige sansninger og erkendelser. Samlingens første del rummer bl.a. rejse- og naturindtryk fra digterens mange besøg i fremmede lande; men det er nok punktnedslagene på det daglige liv i Trørød og omegn, der står stærkest, fordi de fremtræder helt afskrællet, befriet fra alle distancerende litterære allusioner og ironiske bemærkninger: "Det var tider da/mit hoved dansed/kinddans med dit/runde lår". Afsnittene med villaneller og sonetter viser Søren Sørensen som en stærkt sprogbevidst digter, der kan sine lyriske forbilleder til fingerspidserne, og som også formår at anvende inspirationen i en nutidig kontekst
Sammenligning
Søren Sørensens veneration for den klassiske lyriks formsprog giver hans digte et let fortidigt præg, som man ikke er vant til at møde i moderne digtsamlinger
Samlet konklusion
Troldspejl spænder vidt, lige fra pasticher via Turell'ske sproglige slentreture og til stramt kontrollerede sonetter. Digteren udfylder de forskellige lyriske former udmærket, men de mange stilarter giver samlingen et noget flimrende præg
Lektør: Steffen Kronborg
Troldspejl og andre digte
Sørens 5. digtsamling og 50. bogudgivelse: Troldspejl og andre digte Forlaget Attika 2008
Troldspejlet optræder første gang i H. C. Andersens eventyr Snedronningen, men i titeldigtet her er det et syn digteren har haft. Han sidder ofte med tegneblok og pen, og et sted i nærheden af Stockholm så han et levende hegn stave ordet troldspejl.
Malerne har for resten den idé at betragte et billede de arbejder på, i et spejl - for da vil dets karakter vise sig. De læser så at sige korrektur ved hjælp af en spejl, et troldspejl.
Forlagets konsulent siger om dem: Man kommer vidt omkring i Søren Sørensens digtsamling Troldspejl.
Der er gode digte fra barndommen ...Et fint remsedigt Jeg har aldrig tjent Jens Madsen/ Hverlen et eller halvandet år/ og det var sådan set/ Heldigt for han skal have været en asen. Man møder den finske digter Pentti Saarikoski... Man vugges i Venedig. Der er jazz i Nakskov Jazzklub (og hva fan er halvtreds for et tal?) Monk, Parker og Rollins. Og der er kinddans med pigerne. ... der er spændstighed i sproget. Det er humor og ren poesi.
Det samme resultat når Flensborg Avis til: Lyrikeren Søren Sørensen viser sig at være en lun og lærd mand, der tilmed kan digte. ... Et af de bedste digte fra den store verden er digtet "Ægyptisk", hvor der sanses stærkt... Man ser frem til, hvad der måtte komme af mere fra hans hånd.
Fås i boghandelen
Så hør Søren Sørensen om den italienske verdenslyriker Francesco Petrarca (1304-1374).
Ring 45 89 36 35 eller skriv til kirsoeren@pc.dk
